Juniortræning i Haderslev

Per Hansen er primus motor for begynder-/juniortræningen i Haderslev Skakklub. Her skriver han lidt om, hvordan han griber tingene an og med hvilke resultater.

I Haderslev er vi på rette vej med hensyn til nye skakspillere hentet fra skolerne. Sådan gør vi:

  • Jeg får kontakt med ungerne gennem skolen.
  • Vi bruger 2 timer om ugen på en eftermiddag, der ikke er vores klubaften, det er ikke venstrehåndsarbejde det her.
  • Jeg starter med mat med D+K mod konge. Vi bliver ved, til den sidder der!
  • Så fortsætter vi med T+K mod K. Man vinder nemlig i skak ved at sætte mat.
Jeg havde én med for første gang forleden. Da han beherskede matsætningerne, hentede jeg en medalje, som han fik om halsen, og vi klappede alle sammen ad ham. Da moderen hentede ham ved SGP lørdagen efter fortalte hun, at han havde vist alle kammeraterne i skolen sin medalje, og at skolen derefter havde sat en hel dag af til skak! Det er da billig markedsføring!


  • Derefter fortsætter vi med forskellige matter med forskellige brikker, samt bondeslutspil. Nu giver det mening at føre bonden    ned, for nu kan man jo sætte mat med dronningen.
  • Hver torsdag, en ny succes oplevelse, og nu tager de sørme kammeraterne med – de vil også prøve.
  • Derefter kigger vi på springergafler, løberbindinger, dobbeltskakker med dronningen.
  • Næste step er en grundig gennemgang af rokadestillingen, for er K ikke dækket i midtspillet, falder brikkerne. Når dronningerne er afbyttet, angriber kongen, men ikke før.
  • Kommet hertil fortæller jeg hvordan man løser opgaver på ”lichess” Nu ser vi på de simple opgaver, men først nu begynder vi fra udgangsstillingen. Det giver ingen mening at tale om udvikling, rokade, centrum før man kan sætte mat!
Jeg bruger ½ time med den slags teori hver gang, derefter spiller de frit mod hinanden uden min indblanding!


I foråret 2023 var vi 7 i klubturneringen. Nu er vi 16 og jeg satser på, at Haderslev skal have mindst 40-60 medlemmer indenfor 2 år fra nu af.

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier