Sæson 2020-2021 SGP og holdturnering

Selvom dette forår har vist os, at vi ikke skal tage noget for givet, og at en virus, der er usynlig med det blotte øje, kan lægge verdenssamfundet næsten ned, så planlægger Sydjysk Hovedkreds alligevel med, at næste sæson kommer til at foregå nogenlunde som de tidligere, måske nok med lidt restriktioner, og helt sikkert med deltagere, der tænker sig om og viser hensyn.

Holdturneringsdatoerne blev fastsat, før omfanget af pandemien var kendt, men de ligger stadig fast. Divisionsholdene og dermed også vores Mesterrække 1 spiller søndagene 25. oktober, 8. november, 6. december, 10. januar, 24. januar, 7. februar og 7. marts. Mesterrække 2 og 4- mands hold spiller i ugen efter, dog spilles sidste runde søndag d. 7. marts. Indbydelse sendes ud i uge 32 og hold skal tilmeldes senest uge 36, og det endelige turneringsprogram forventes at være klar uge 41.

SydGrandPrix mistede jo en runde i den forgangne sæson, og vi har valgt at uddele præmier efter slutstillingen – det foregår ved første turnering i den kommende sæsons SGP-serie, der afholdes i Fredericia den 3. oktober. De resterende SGP-turneringer er fastlagt som: Springeren d. 31. oktober, Haderslev d. 28. november, Vojens d. 28. december, Evans d. 30. januar, Horsens d. 27. februar og Esbjerg d. 27. marts.

Nyd sommeren.

Vagn Lauritzen

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier