SydGrandPrix og de nye hurtigskakregler

FIDE har pr 1. januar 2018 ændret reglerne for skakspillet. De væsentligste ændringer er i hurtigskakreglementet (tillæg A), og bemærk at disse regler også gælder for lynskak (tillæg B).

Det har betydning for de afdelinger af SGP, der spilles efter nytår, idet disse jo skal spilles efter de nye regler.

Ændringerne er:

Ulovligt træk taber nu ikke straks, men de samme regler som i skak med lang (1 time eller mere) betænkningstid gælder; dvs. at det første ulovlige træk giver 2 minutter til modstanderen (dog 1 minut ved lynskak); først det andet ulovlige træk af samme spiller i samme parti fører til tab; der skal gøres opmærksom på det ulovlige træk (af dommeren eller modstanderen) før modstanderen udfører et træk (et ulovligt træk kan ikke rettes, når modstanderen har udført et træk).

Dommeren skal bekendtgøre tidsoverskridelse, hvis han ser det.

Der kræves nu ikke mere at man selv har tid tilbage på sit ur for at kræve gevinst på tid, dvs. at hvis begge vinger er faldet, og det kan fastslås, hvis vinge der faldt først, har vedkommende tabt.

Opslag nye regler

FIDEs regler for skak – jan 2018

Vagn Lauritzen

 

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier