Anden træningssamling for juniorer i Trekantsområdet

Simultan ADen anden træningssamling i Trekantområdet blev i dag lørdag afholdt på Kirstinebjergskolen i Fredericia, hvor også Fredericia skoleskak holder til i det daglige.

Endnu engang var der 15 deltagere – i en ellers travl skakmåned, hvor der lige har været DM i Svendborg og i næste weekend både er Hold-DM for skoleskak og Sondex Cup i Kolding.

Denne gang var klubberne Vojens, Haderslev, Springeren og Fredericia repræsenteret og endnu engang var der deltagere med fra klubber udenfor hovedkredsen, nemlig Skanderborg, Nordre og FREM. Derudover deltog 5 skoleskakspillere fra henholdsvis Fredericia skoleskak, Kirkebakkeskolen og Stensballeskolen i Horsens.

Dejligt at se, at træningssamlingerne både kan tiltrække spillere langt fra, men også at der så småt er ved at blive bygget bro til de mest aktive skoleskakspillere.

Det var Jens Ove Fries Nielsen, der i dag stod for A-gruppen – og de 6 deltagere fik en tur gennem skakspillets mange faser med udgangspunkt i både Jens Oves eget parti, men også en række partier, der blev spillet og gennemgået.

B-gruppen fik med Kim Skaaning både kigget på åbninger, quizzet, spillet babysimultan og kykskak. Og i C-gruppen, hvor hovedkredsens junioransvarlig og Fredericias formand Claus Marcussen selv for undervisningen blev der både spillet, noteret og diskuteret bedste træk.

Til den efterfølgende hygge var filmen ”Pawn Sacrifice” programsat, men den måtte desværre opgives pga. tekniske vanskeligheder. Til gengæld blev der spillet babyskak og øvet åbninger igen, igen – så nogen kan bare ikke få nok skak 😉

Til sidst sneg et par stykker sig til at se filmen direkte på computer – og Jens Ove kunne komme med flere interessante informationer og betragtninger til de lyttende unge mennesker 🙂

film

 

Næste træningssamling er lørdag d. 21. maj – hvor vi er tilbage i Kolding igen. Der kan allerede nu tilmeldes her.

Til slut lidt stemningsbilleder fra dagen – 🙂

Simultan A_2Opgave CMartinKim SkaaningJens Ove2Gruppe C_2Gruppe BGruppe Copgave C_2

gruppe c_ opgave

gruppe B_2

Gruppe A

Opgave C

Anna

aabning_hygge

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier