SEMT 2009… Begynder at blive Spændende

I Mesterklassen (ratinggennemsnit 1963) måtte favoritten Lars Hansen (SK 68 Århus) overraskende nøjes med ½ pts. i dagens kampe.
I 3. runde modstod Hans Paulsen (Springeren) således flot Lars’ pres og holdt remis, medens Allan Hermansen i 4. runde havde held med et giftigt angrebsoffer (som i efteranalyserne viste 
sig at være ukorrekt), hvor Lars i det afgørende øjeblik satte sin dame på et forkert felt, hvor-
ved partiet skiftede fra gevinst til tab. Skak er svært!
 
De to Haderslev-spillere Kai Bjørnskov og Christian Nors Andersen scorede begge en sejr og 
en uafgjort i dagens kampe, og ligger nu i front med hver 3 pts.
 
Topopgøret i Basisklassen (en Monradgruppe) mellem Børge Schrøder (Haderslev) og Morten Jessen (Vojens), endte remis i 3. runde. Og da Børges parti i runde 4 er udsat, kunne Morten med en sejr over Jørn Bertelsen (Gråsten) lægge sig alene i front med 3½ pts. Nr. 2 er nu Jeppe Christensen (Haderslev) med 3 pts.
 
Af udsatte kampe fra sidste gang er i mellemtiden spillet:
Sachia Garcia (Haderslev) – Jesper Kallesen (Gråsten) 0-1
Knud H. Trans (Haderslev) – Sascha Garcia (Haderslev) 1-0
 
Til gengæld havde Jesper Kallesen igen medlt afbud, så begge hans partier fra i dag er udsatte. 
Så parringen til 5. runde afventer udfaldet af to udsatte kampe (Jørn Bertelsen – Jesper Kallesen og Jesper Kallesen – Børge Schrøder).
 
I Veteranklassen (spillere over 55 år) var der denne gang fuldt program. Stillingen er her: 1-2. Broder Petersen (Alssund) og Godtfred Sloth Jensen, begge 2 pts. + 1 udsat kamp og 3-4. Erik Asmund (Gråsten) og Uwe Hansen (Aabenraa), begge 1½ pts.
Her var dagens overraskelse nok at Uwe Hansen i eftermiddagsrunden besejrede G. Sloth Jensen i et vanskeligt parti.
 
Af udsatte kampe fra sidste gang er i mellemtiden spillet:
Uwe Hansen – G. Sloth Jensen 0-1, medens det resterende parti mellem G. Sloth Jensen og Broder Petersen er afvikles den 10/2.
 

Næste spilledag er søndag den 15. februar 2009, hvor runderne 5 og 6 afvikles.

Her er alle gruppers resultater……… Klik HER

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier