4. afdeling af Sydjysk Hovedkreds´ serie på 7 GrandPrix-stævner i løbet af en sæson blev spillet på Lagoniskolen i Vojens i går – den 28. december.
59 deltagere havde besluttet sig for at klare hjernen med skak efter årets julefrokoster, og der blev spillet i rene klasser bortset fra 3.-4. klasse, der var slået sammen i én gruppe.
Vinder af turneringens øverste gruppe blev ratingfavoritten Frank Schwarz, der også spiller på bræt 2 på Bov Skakklubs hold i Xtracon Skakligaen. Frank opnåede 5½ points, og undervejs løb han kun ind i ét nederlag – til Allan Schmidt Hermannsen (Haderslev). Pointsmæssigt fik Frank følgeskab af Kim Skaaning (Evans). Disse 3 spillere besatte de øverste pladser i mesterklassen.
Den “store” skakfamilie Easan fra Fredericia prægede igen turneringen med 3 præmietagere i 3 forskellige klasser, lige som Aage Søndergaard (Mr. Sondex) med 6 points i 1. klasse fik vist, at han ikke blot er en god skaksponsor i Kolding, men også en yderst habil skakspiller. Værd at bemærke var desuden Linnea Borregaard, der uden at være aktiv i klubskak med 4½ points spillede sig til en samlet placering som nr. 3 i den sammenlagte 3.-4. klasse. Endelig debuterede en yderst talentfuld Vitus Medhus på kun 6 år ved at vinde skoleskakgruppen med 6 points. Han led nederlag i første runde, men gjorde derefter rent bord!
Juleturneringen i Vojens har i mange år været fast placeret på 4. juledag. Det har mange fordele, men at turneringen i år faldt på en almindelig arbejdsdag for mange, kan være én af årsagerne til et fald i deltagerantallet i forhold til tidligere år. Det er imidlertid indiskutabelt, at der er stor interesse for at spille skak mellem jul og nytår, hvor de 3 parallelle hurtigturneringer i henholdsvis Vojens, Silkeborg og Odense alle havde deltagerantal omkring de 60. Det giver dog anledning til bekymring, at antallet af deltagere i skoleskakgruppen i år var halveret i.f.t. 2014. Det kan ikke forklares med turneringens afvikling på en mandag, men er tegn på et missing link mellem skoleskakken, der er i god gænge på mange skoler, og eksterne turneringer, hvor børnene kan få testet lyst og talent, hente motivation til at træne og etablere kammeratskab med andre skakspillere.
De kontante præmier blev fordelt – efter korrektion ved ligestilling – således:
Skoleskakgruppen:
1. Vitus Medhus, Vejle 6 points
2. Janosh Easan, Fredericia 6 points
I skoleskakgruppen var der erindringspræmier til alle deltagere.
4. Klasse:
1. Linnea Borregaard, Søborg 4½ points
2. Janith Easan, Fredericia 4½ points
3. Klasse:
1. Torben Simonsen, Evans 5½ points
2. Tommy Hansen, Springeren 4½ points
2. Klasse:
1. Asbjørn Hovgård Schack, Haderslev 5½ points
2. Adesh Easan, Fredericia 5 points
3. Jens Ove Meldgaard Vedel, Evans 5 points
1. Klasse:
1. Gabor Erdödi, Varde 6 points
2. Aage Søndergaard, Springeren 6 points
3. Christian Karstensen, Tønder 5 points
Comments are currently closed.