45 spillere deltog i den tredje afdeling af SGP, der blev spillet i munkenes sovesal, dormitoriet, i klosteret i Løgumkloster i går. Der blev ikke meget tid til at sove, tidsplanen var stram, men den holdt, så alle partier var afsluttet, og alle brikker var pakket sammen kl. 17.
Da havde Kim Skaaning-Petersen med sin førsteplads konsolideret sin føring i den samlede stilling. Han har nu 47 point. Per Hansen lagde 10 point til og er nu på andenpladsen med 20.
I første klasse vandt Sauran Bekhmukhanov, og han er nu på førstepladsen med 44 point foran Andreas Kinch, der kunne lægge 13 point til sine i forvejen 21.
I anden klasse bragte Benny Christensen fra Vojens sig i spidsen, ved at kunne lægge 13 til sine i forvejen 21. Jesper Kallesen måtte nøjes med 5 ekstra point, og rykker ned på en samlet andenplads med 29. John T. Sørensen blev bedst placeret og med sine 17 point har han en delt tredjeplads i den samlede stilling.
Noah Kirkegaard Rasmussen blev bedste spiller i 3. klasse og han tager dermed også føringen i den samlede stilling med 34 ialt. Nr. 2 blev Xavi Normann Topp, der med sine ialt 26 point indtager 2. pladsen. Amir Bekmukhanov kunne lægge 10 til sine i forvejen 10 og er samlet nr 3.
Selvom Magnus Kortbæk måtte nøjes med en 4. plads i 4. klasse er hans samlede score på 42 stadig højest. Anders Grove lagde med sin førsteplads 17 ekstra point i kassen og ligger med samlet 23 point nu som nr. 2 i den samlede stilling. Johan Tharben Hansen tog andenpladsen i gruppen og kom dermed op på samlet 19 point.
De 13 skoleskakspilere var alle nye i SGP sammenhæng. Lucas Mayoh Granum fra Alssund vandt, nr. 2 blev Boris Minchev fra Esbjerg og nr 3 Mads-Anton Nim Franciere fra Tønder.
Se tabellen her.
Comments are currently closed.