Generalforsamling 2017
Referat fra Generalforsamling i Sydjysk Hovedkreds den 25-03-2017 kl. 14-18 i Vejen
Følgende klubber var repræsenteret:
Bov Skakklub |
Esbjerg Skakforening |
Fredericia Skakforening |
Grindsted Skakklub |
Gråsten Skakklub |
Horsens Skakforening |
Kolding Skakklub |
Løgumkloster Skakklub |
Oversø-Frørup |
Ribe Skakklub |
Skakklubben Evans |
Skakklubben Springeren |
Vamdrup Skakklub |
Varde Skakklub |
Vojens Skakklub |
|
Dagsorden/referat
- Valg af dirigent.
Referat:
Peter Roesen blev valgt uden modkandidat. Han kunne konstatere at Generalforsamlingen var lovligt indvarslet, både pr. mail og på hjemmesiden, så Generalforsamlingen var lovlig.
- Formandens Beretning.
Referat:
Før aflæggelse af beretningen afholdtes et øjebliks stilhed til minde om de medlemmer, der ikke er blandt os mere.Beretningen blev oplæst og udleveret på tryk. Desuden blev der vist et kort over skakklubber i Danmark for at illustrere en lakune i midterste del af Hovedkredsen, hvor der tidligere har ligget velfungerende skakklubber. Formanden redegjorde for historikken omkring kortet, der indtil videre kan findes på Vojens Skakklubs hjemmeside. Kortet findes ikke på DSU´s hjemmeside, dels fordi databasen er mangelfuld, dels fordi der endnu ikke er fundet en metode til automatiseret opdatering endnu. En løsningsmodel kunne være at lade klubberne være ansvarlige for opdatering af egne klubinformationer.Kommentar:
Tænketankens møde i Kolding i efteråret 2016 blev aflyst på grund af for få tilmeldte. Når der gøres et nyt forsøg, bør mødet afholdes uanset deltagerantal.Beretningen blev godkendt.Den skriftlige formandsberetning kan findes her
- Kassereren Beretning.
Referat:
Det reviderede regnskab blev gennemgået og godkendt.
- Budgetoplæg.
Referat:
Budgettet blev gennemgået, med fokus på beløb afsat til aktivitetsfremmende formål.
- Fastsættelse af kontingent.
Referat:
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, 18,- for voksne og 14,50 kr. for resten (pr. kvartal).
Enstemmigt vedtaget.
- Holdturneringen.
Referat:
Christian Dahl fortalte om, hvor nemt det havde været at være Holdturneringsleder i denne sæson. Klubberne har været rigtigt gode til selv at komme til rette, derefter at meddele HTL dette.
Så var der præmie uddeling; ”Proforma” gavekort til Skaksalg, idet præmiebeløb allerede er krediteret klubberne konto hos Dansk Skaksalg.
Mester 1: 1. Evans 2 2. Alssund 1
Mester 2: 1. Bov 2 2. Fredericia 2
A-række 1: 1. Fredericia 3 2. Springeren 3
A-række 2: 1. Nr. Snede 1 2. Springeren 4
Finale/oprykningskamp på mandag: Nr. Snede 1 – Fredericia 3
B-række 1: Tønder 2
B-række 2: Vojens 2
B-række 3: Fredericia 6Kun en enkelt spiller opnåede maksimum-score: Martin Møller (Vojens skakklub) lavede 6/6 i A-rækken. Der var også et gavekort til Martin.
- Pokalturneringen.
Referat:
Det har tidligere år knebet med tilslutningen til pokalskak i både 4. og 5. Hovedkreds. I 2016 lykkedes det imidlertid at gennemføre et vellykket kvalifikationsstævne med deltagelse af 10 hold i Bredderækken. Springeren og Bov kvalificerede sig til finalen i Svendborg.
Resultater fra finalestævnet (klubber fra Sydjysk Hovedkreds):
Eliterækken: Evans 4. – 6. plads og Fredericia 10. – 11. plads
Bredderækken: Bov og Springeren opnåede samme pointtal på 4. – 6. pladsen
Seniorrækken Evans 50+ fik en 4 – 6 plads og Evans 65+ fik en 9.plads
Allerbedst gik det i juniorrækken, hvor Evans vandt finalen, mens Fredericia fik en 6.plads.
- Ungdomsaktiviteter.
Referat:
Bortset fra Trekantområdets 5 juniortræningssamlinger har aktiviteten været begrænset. Lene Wul har været primus motor og har skaffet endog meget kompetente undervisere, som allerede giver sig udslag i de deltagendes ratingtal.Juniorkoordinatoren tilføjede: Synlighed er meget vigtig; børnene kommer ikke af sig selv, så tag fat. Der er mange børn der spiller skoleskak, 1100 til Landsfinalen i Grindsted. 44.000 til Skolernes Skakdag.Lars Wisler berettede om skoleskak i Grindsted, hvor der er skoleskak på alle skoler, men skolerne har et så stramt program at det er svært for klubben at komme ind.
Forbindelser mellem klub og skoler er vigtige; hvis de ikke findes, så må der netværkes.
- Andre Aktiviteter.
Referat:
Syd Grand Prix. Preben Hau Sørensen fra SGP-udvalget aflagde beretning om SGP-sæsonen. Det har deltagermæssigt været ned af bakke for SGP, selv om der samlet har deltaget 285 i de 7 stævner.
Koordineringen med DSU´s Ungdoms-Grand Prix har indberetningsmæssigt være besværlig, men værre er det, at DSU´s ungdomsansvarlige ikke har fulgt op med offentliggørelse af resultater.
I år var få grupper afgjort inden sidste runde, så sidste afdeling af SGP var velbesøgt. SGP bør køre videre for fuld kraft. Reglementet bør ændres; delte placeringer giver indberetningsfejl, så hellere fordeling af GP-points efter korrektion.
Tilføjelse: Hvis DSU´s håndtering af U-GP ikke bliver bedre, så drop det.Johnni Marcussen foreslog, at man i SGP tager konsekvensen af færre deltagere ved at ændre klasseinddelingen. 5-6 grupper til 40 mand er lige voldsomt nok.SGP-leder Preben Hau Sørensen stopper, så der er brug for nye kandidater til denne opgave. Derfor opfordringen til medlemmer af Hovedkredsen: Kom frit frem!
- Indkomne forslag.
Referat:
Der var indkommet hele 5-6 rettidige forslag til ændring af Holdkampreglementet. Den fulde ordlyd kan findes her: http://sydjysk-hk.dk/2017/03/01/indkaldelse-til-generalforsamling-2017-i-sydjysk-hovedkreds/Der var livlig debat om de fleste forslag. Gode argumenter gav anledning til adskillige ændringsforslag og yderligere argumenter, inden de nødvendige afstemninger afklarede situationen.De oprindelige forslag og de senere vedtagne forslag kan findes i et bilag til dette referat.I henhold til vedtægterne skal datoen for næste års generalforsamling besluttes på generalforsamlingen. Formanden foreslog, at næste års generalforsamling afholdes den 17. marts 2018. Forslaget blev godkendt.
- Valg.
Referat:
Følgende blev valgt.Formand: Karl Posselt (Vojens)
Kasserer: Claus Marcussen (Fredericia)
Bestyrelsesmedlemmer: Vagn Lauritzen (Løgumkloster), Søren Krabbenhøft (Springeren) og
Lars Wisler (Grindsted)
Suppleant: Johnni Marcussen (Fredericia)
Revisorer: Bjarne Rasmussen (Varde) og Gert Jöhnk (Haderslev)
Revisorsuppleant: Svend Erik Kramer (Bov).
- Eventuelt.
Referat:
Der var ønske om at få stablet et SGP-udvalg på benene. Det lykkedes ikke på generalforsamlingen, så alle bedes kigge sig om i klubberne for at finde kandidater til udvalget, der hidtil har bestået af Preben Hau Sørensen, Kasper Jerwiarz og Lars Wisler.Formanden offentliggjorde, hvem Hovedkredsbestyrelsen i år indstiller til at modtage DSU´s hæderstegn og initiativpris i forbindelse med Delegeretmødet i Påsken.
Hæderstegn: Jean Mikkelsen, Centrum
Initiativpris: Springeren, Kolding
Begrundelser for indstillingerne blev oplæst, og der blev uddelt vingaver fra Hovedkredsen.Slutteligt takkede formanden de afgående bestyrelsesmedlemmer (Bjarne Rasmussen og Christian Dahl) og SGP-formand Preben Hau Sørensen for indsatsen og uddelte vingaver som tak.Herefter kunne generalforsamlingen afsluttes efter ca. 4 timer.
/Ref.: Søren Krabbenhøft
Sign.: Peter Roesen, dirigent ________________________
Umiddelbart efter afslutning af generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:
Karl Posselt, formand
Claus Marcussen, kasserer, kartoteksfører og webmaster
Vagn Lauritzen, holdturneringsleder
Lars Wisler, ungdomskoordinator
Søren Krabbenhøft, sekretær.