Medlemskampagne – tilbud fra DSU

 

Til skakklubberne i Sydjysk Hovedkreds.

Som I forhåbentlig har bemærket, er der som led i en medlemskampagne igangsat gratis skaktræning for begyndere/potentielt nye (voksne) medlemmer  – i henholdsvis Allerød Skakklub og Aalborg Skakforening (læs mere på Dansk Skak Unions hjemmeside) med Jacob Aabling som projektleder.

Mads Boe har sagt ja til at blive ”oplært” af Jacob Aabling i at vejlede klubber, der gerne vil i gang med at benytte unionens nye medlemskampagneprogram.

 

Selv om evalueringsrapporten endnu ikke er afleveret, vil Dansk Skak Union gerne fortsætte det gode arbejde i foråret, og vil i den forbindelse afvikle en ny runde, hvor unionen betaler FaceBookannoncerne og tilbyder assistance til opstarten fra Mads og Aabling. Klubberne skal selv finde en træner. Forårskampagnen skal ikke indgå i Aablings rapport.

 

Som udgangspunkt vil DSU gerne have 1 klub fra hver hovedkreds med i foråret, og Hovedkredsformændene skal melde tilbage inden nytår, hvis der er en klub, der har lyst til at benytte sig af tilbuddet.

 

Send mig en ansøgning senest den 28. december 2016, hvis I er interesseret og kan gøre jer klar med så kort varsel.

 

Skriv lidt om, hvordan I har tænkt jer at gribe sagen an, så det bliver muligt at vurdere jeres plan, hvis flere klubber melder sig.

 

Under alle omstændigheder vil der være mulighed for at udnytte erfaringerne fra projektet til lokale initiativer, om end man så senere selv skal betale.

 

Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt bidrage med yderligere information, men I er naturligvis velkomne til at spørge, hvis dette indlæg giver anledning til tvivl.

 

Med venlig hilsen

 

Karl Posselt
formand for Sydjysk Hovedkreds
Skjoldsvænge 6, 6500 Vojens
Tlf.: 7454 3423 eller 2392 0369
Mail: posseltkarl@gmail.com

 

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier