Før hed det noget med Pokalskak. Efter Dansk Skak Unions beslutning om at indføre fri tilmelding til Unionens Pokalstævne i Pinsen fortsætter vi i Sydjysk Hovedkreds den værdsatte tradition med pokalskak, nu under det nye navn Sydjysk Mesterskab i hurtigskak for firemandshold.
Den nye turnering afholdes lørdag d. 26. april 2025 kl. 10:00 til ca. 17:30.
Som sidste år foregår det i de flotteste omgivelser på Sønderskov Slot hvor Riddersalen igen vil udgøre den fornemme ramme om turneringen.
Indbydelsen til turneringen inklusiv tilmeldingsformularen kan findes lige her: http://sydjysk-hk.dk/wp-content/uploads/2025/04/Indbydelse-til-Sydjysk-Mesterskab-i-hurtigskak-for-firemandshold-2025.pdf
Tilmeldingsfristen skal for en god ordens skyld fremhæves her: torsdag d. 24. april 2025.
Comments are currently closed.