Et nyt initiativ er født: Juniortræningssamlinger for juniorer op til 1800 i rating i trekantsområdet. Der trænes foreløbig i 3 ratinggrupper:
A: rating ca. 1500-1800
B: rating ca. 1200-1500
C: rating ca. 1000-1200
Derfor indbydes alle juniorspillere og skoleskakspillere i Sydjysk kreds eller interesserede fra andre kredse til
den 1. træningssamling lørdag d. 5. marts 2016 fra kl. 10-18.
Sted: Kolding Stadsarkiv, Skolegade 2B, (Nicolai komplekset), 6000 Kolding
Følgende trænere er booket:
A: FM Mads Boe
B: Peter Grove
C: Karsten Foli
Baggrunden for det nye initiativet er, at der for tiden er en god udvikling i junior- og ungdomsskakken. Flere initiativer har fået stigende succes og tilslutning og det har vist behovet for at understøtte juniorskakken med tilbud både på landsplan, men også regionalt og lokalt. Dette initiativ er derfor et forsøg på at understøtte og udvikle ungdomsskakken i Sydjysk hovedkreds med særlig fokus på Trekantsområdet, hvor der allerede er en kerne af aktive juniorspillere til stede.
Erfaringer fra andre områder i landet har vist, at træningssamlinger med højt kvalificerede undervisere tilpasset styrke og med mulighed for at inkludere socialt samvær møder stor tilslutning. Derfor har initiativet både til hensigt at styrke sammenholdet mellem juniorspillerne, men også at styrke og udvikle dem skakmæssigt. Sydjysk Hovedkreds har støttet pilotprojektet med 2000 kr., hvilket betyder, at vi kan holde deltagerbetalingen på et yderst rimeligt niveau.
Som et pilotprojekt starter vi op med 3-4 træningssamlinger her i foråret/forsommeren:
1. træningssamling: lørdag d. 5. marts i Kolding
2. træningssamling: lørdag d. 2. april i Fredericia
3. træningssamling: lørdag: 21. maj og/eller 24. juni.
Vi håber, at rigtig mange vil bakke initiativet op. Det forudsættes, at man for gruppe A og B forpligter sig til minimum 2 træningssamlinger
Comments are currently closed.