I dag blev der afholdt ekstraordinære generalforsamlinger i Vejen i Dansk Skak Unions 4. og 5. Hovedkreds. Her besluttede medlemmerne efterfølgende at samles til en stiftende generalforsamling i en fusion med navnet Sydjysk Hovedkreds.
5 Mand blev valgt til bestyrelsen. Formand og kasserer blev valgt direkte på generalforsamlingen, mens øvrige poster besættes, når bestyrelsen har konstitueret sig.
De valgte:
Formand: Karl Posselt (Vojens)
Kasserer: Bjarne Rasmussen (Varde)
3 bestyrelsesmedlemmer: Christian Dahl (Evans), Søren Krabbenhøft (Vejen) og Claus Marcussen (Fredericia)
Desuden valgtes:
1 bestyrelsessuppleant: Lars Wisler Pedersen (Grindsted)
2 revisorer: Gert Jöhnk (Haderslev) og Jens Carl Pedersen (Tønder)
1 revisorsuppleant: Vagn Lauritzen (Løgumkloster)
Den nye Hovedkreds dækker skakklubber og enkeltmedlemmer i et område fra grænsen (inkl. danske skakklubber i Sydslesvig) til Horsens/Nr. Snede/Grindsted/Varde.
Bestyrelsen for Sydjysk Hovedkreds. Fra venstre Claus Marcussen, Karl Posselt, Søren Krabbenhøft og Christian Dahl. Bjarne Rasmussen mangler på billedet.
Comments are currently closed.