Holdturneringen 2012-13

Vi er blevet kontaktet af formanden for 3. hovedkreds Hans Milter Pedersen, som meddeler, at Forretningsudvalget i 3. hovedkreds ikke længere ønsker et holdskaksamarbejde med 4. og 5. hovedkreds fra sæsonen 2013/14.

Vi udsendte indbydelsen til den kommende holdturnering torsdag den 9. august 2012. I denne indbydelse skrev vi, at fra sæsonen 2013/14 ville vi have en fælles holdturnering for 3., 4. og 5. hovedkreds. Vi havde i samme mail beskrevet de specielle op- og nedrykningsregler for den kommende sæson for klubberne i 4. og 5. hovedkreds, så vi kunne få vores hold indplaceret i de fremtidige rigtige grupper og klasser.

Grundet 3. hovedkreds ikke længere ønsker dette fremtidige holdskaksamarbejde bortfalder ovennævnte specielle op- og nedrykningsregler. Den kommende sæsons op- og nedrykningsregler er derfor identiske med de seneste års op- og nedrykningsregler.

Vi beklager meget denne forvirring og vi er ærgerlige over, at samarbejdet alligevel ikke ønskes fra 3. hovedkreds's side.

Er der nogen spørgsmål til ovennævnte er I alle velkomne til at kontakte os.

med venlig hilsen

Svend Erik Kramer og Christian Dahl

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier