SGP-6 i Haderslev vandtes af Jimmy Andersen, Ribe.

SGP-6 2008-09 blev spillet i Haderslev i dag. Der var 44 deltagere inddelt i fire grupper og alt foregik som sædvanligt i en god atmosfære og med mange spændende partier..

Gruppe A (mester + 1. kl.) blev vundet af Jimmy Andersen, Ribe, med 5½ foran Bent Bojsen, Gråsten, 5, og Helge Andersen, Tønder, 4½ points.   Børge Schröder, Haderslev, var ved en fejl placeret i denne gruppe, men han klarede sig fint og scorede 50 %. Han får sine GP-points ført med over i 2. klasse,

Gruppe B (2. + 3. kl.) vandtes af  Senaid Zahirovic, Vojens, med 6 points, foran Broder Petersen, Alssund, med 5 og Hans Ole Hansen, Åbenrå, med 4½ points. 

Gruppe C (4. klasse) bestod af 8 deltagere, der så spillede alle-mod-alle. Klassen blev vundet af Bobby Christiansen, Gråsten, med 5½ foran Ken Gejl Jørgensen, Vojens, Sebastian Gråbæk, Bov, og Troels Bergnæs, Tønder, alle 4 points. Unge Peter Jordt , der plejer at vinde klassen, når han er med, havde en atypisk og usædvanlig dårlig start med kun ½  i de 4 første, men han spillede sig stærkt tilbage med gevinst i de tre sidste partier med sejre over bl.a. to af præmietagerne.

Gruppe D (skoleskaklassen) vandtes af David Gutschenreiter, Bov, med imponerende maximum 7 points foran Lise Zimmermann, Bov, og Peter M. Jensen, Tønder, begge 5 points. Peter M Jensen var fejlagtigt placeret i denne række af turneringsledelsen, men han får sine 10 GP-points ført med over i 4. klasse, og de efterfølgende har fået GP-points som om han ikke var til stede.  

 Vi er nu oppe på 110 spillere, der har deltaget i mindst en afdeling i denne sæson. Den samlede stilling forventes sat op af web-master en af dagene.    

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier