SydGrandPrix reglement ver 14 som pdf
Reglement for SydGrandPrix i Sydjysk HK. [14. udgave]
§1 – Struktur
SydGrandPrix består af et antal hurtigskak-stævner med ratinginddelte klasser. Hvert enkelt stævne er en afsluttet turnering i sig selv. Efter seriens afslutning udpeges i hver ratingklasse vinderne af det samlede forløb på grundlag af Grand Prix-points tildelt i de enkelte stævner.
§2 – Indbydelse
Indbydelsen til den enkelte turnering udformes og udsendes af den arrangerende klub. Den skal indeholde oplysninger om, at turneringen er tilsluttet SydGrandPrix. Det skal være angivet i indbydelsen om turneringen rates eller ej. Indbydelsen bør udsendes i god tid før det enkelte stævne og offentliggøres på hjemmesiden for Sydjysk HK. Det anbefales arrangørerne at anvende Dansk Skak Unions turneringssystem for at få turneringerne med på kalenderen, samt for at få turneringen ratet. Hovedkredsen offentliggør ved sæsonstart en oversigt over de turneringer, der er tilsluttet Grand Prix-serien i den pågældende sæson.
§3 – Turneringsledelse
Arrangørerne af det enkelte stævne udpeger en dommer, der skal være i besiddelse af licens som dansk dommer, FA eller IA, og der udpeges en turneringskomite blandt de deltagende spillere; medlemmerne af turneringskomitéen bør være uddannede dommere. Turneringskomiteens afgørelser er inappellable.
§4 – Spillere
De deltagende spillere skal være medlemmer af enten DSS eller DSU, dette gælder dog ikke for udlændinge. Stævnearrangøren kan dispensere for potentielle nye medlemmer.
§5 – Almindelige regler for det enkelte stævne
Turneringerne afvikles efter FIDEs Regler for Skakspillet, således som disse er bekendtgjort i på Dansk Skak Unions hjemmeside (Se tillæg A for hurtigskak). Arrangøren bestemmer turneringssystemet, der kan spilles i alle mod alle grupper i Monrad grupper, i schweizergrupper eller i kombinationer af disse. Turneringerne spilles med start kl. 9.30, og så vidt muligt på lørdage. Turneringerne bør hurtigskakrates.
§6 – Betænkningstid
Der spilles 7 runder med betænkningstiden 25 minutter pr. spiller pr. parti eller 20 minutter til hele partiet + 5 sekunder pr. træk fra træk 1.
§7 – Aflevering af resultatet
Vinderen (ved remis den spiller, der førte de hvide brikker) skal straks ved partiets afslutning meddele TL resultatet. Vundet parti giver 1 point, remis ½ point og tabt parti 0 point.
§8 – Ikke fuldførelse af den enkelte turnering
Alle mod alle grupper: Hvis en spiller ikke har fuldført 50 % af sine partier, forbliver denne spillers score i turneringstabellen, men de points, der er opnået af eller imod spilleren, tælles ikke med i slutstillingen.
Hvis en spiller har fuldført mindst 50 % af sine partier forbliver spillerens score i turneringstabellen og tælles med i slutresultaterne. For de ikke spillede partier får spilleren 0 point og modstanderen 1 point.
Andre grupper: Ved ulige antal spillere i en gruppe, enten på grund af ulige antal fra starten, eller hvis en spiller udgår under turneringen, tildeles den spiller, der er oversidder i en runde, 1 point. I øvrigt henvises til beskrivelsen for henholdsvis Monrads turneringssystem og schweizersystemet på Dansk Skak Unions hjemmeside.
§9
Udgået.
§10 – Gruppeinddeling
Klasseinddelingen er følgende:
Mesterklassen: spillere med rating på 1900 eller mere
Herudover en åben uratet skoleskakklasse for alle børn, hvis dette er muligt.
Flere klasser kan samles i samme gruppe, men spillere fra samme klasse skal spille i samme gruppe.
Alle deltagere indplaceres i klasser efter ovenstående fordelingsnøgle, indplacering sker efter DSU[1]hurtigskakrating pr. 1/9 i aktuelle sæson.
Spillere som ikke figurerer på DSUs ratingliste pr. 1/9, indplaceres efter aktuelle ratingtal. Har spilleren ikke et ratingtal, deltager spilleren i 4. klasse.
Enhver spiller forbliver gennem hele sæsonen i samme klasse. Dog kan en spiller, hvis ratingtal i løbet af sæsonen ændres betydeligt i opadgående retning, anmode om at skifte klasse til den klasse, hans aktuelle ratingtal passer til. Hans opnåede GP-point summeres i hver af de spillede klasser for sig; ingen spiller kan modtage mere end én af de samlede præmier for sæsonen.
§11 – Grand Prix-points
Der afvikles årligt 7 GP-turneringer.
I den enkelte turnering tildeles følgende points for placering fra nummer 1 til 10 i ovennævnte klasser, uanset den faktiske gruppeinddeling: 17-13-10-8-7-6-5-4-3-2.
Efterfølgende placeringer tildeles 1 point. Ved ligestilling afgør korrektion tildeling af SGP-point (ved alle mod alle grupper anvendes Sonneborn-Berger og ved andre grupper almindelig korrektion). Kun spillere fra Sydjysk Hovedkreds tildeles GP-point.
Den samlede placering opgøres efter summen af points i sæsonen. Dog tæller kun de 4 bedste resultater.
Ved ligestilling her findes placeringen som følger (i prioriteret rækkefølge):
§12 – Indskud
Ved sæsonstart fastsætter SGP-udvalget det beløb, der skal indbetales pr. deltager i de enkelte turneringer til den fælles præmiepulje. Herudover fastsætter arrangøren af den enkelte turnering selv indskuddets størrelse. Hovedkredsen kan bevillige et beløb, der også indgår i den samlede præmiepulje.
Administrationen af præmiepuljen varetages af en person udpeget af SGP-udvalget.
§13 – Præmier
Den enkelte turnering:
Præmiefordeling fastsættes af den arrangerende klub og skal offentliggøres ved stævnet efter 3. runde.
Den samlede serie:
Den samlede præmiepulje fordeles med lige store portioner til hver klasse, dog skal præmiepuljen i skoleskak kun være ca. halvdelen af de øvrige.
I hver klasse udbetales præmier til placeringerne 1, 2 og 3 (fordelingsnøgle 50 % – 30 % – 20 %).
Præmierne i den samlede serie er forbeholdt spillere fra Sydjysk HK.
§14 – Efter turneringen
Straks efter den enkelte turnerings afslutning sendes resultaterne, der bl.a. skal indeholde tildeling af Grand Prix-points, til SGP-webmaster i Sydjysk HK, som lægger materialet ud på hjemmesiden.
Turneringen indberettes af arrangøren til Dansk Skak Unions turneringssystem.
———————————————————————————————
Regelsættet er udformet i maj 2006 af et udvalg nedsat af Sønderjydsk Skak.
Regelsættet er ændret i august måned 2008 af samme udvalg.
Regelsættet er ændret i maj 2009 af SGP-udvalget og igen i sept. 2009.
SGP-udvalget har ændret §4, §9, §10 og §11 i juli 2010.
Regelsættet er ændret i juli 2011 af SGP-udvalget.
Regelsættet er ændret i juni 2012 af SGP-udvalget.
Regelsættet er ændret i juni 2013 af SGP-udvalget.
Regelsættet er ændret i maj 2017 af SGP-udvalget.
Regelsættet er ændret i april 2019 af SGP-udvalget (§11 GP-point tildeles kun deltagere, der er medlem af sydjysk Hovedkreds).
Regelsættet er ændret i september 2022 af SGP-udvalget. Skakhåndbogen er udgået – i stedet findes regler og vejledninger på hjemmesiden (link tilføjet); tilføjet regel om skift af klasse i løbet af sæsonen; mulighed for at spille efter schweizersystemet tilføjet.
Regelsættet kan ændres af SGP-udvalget.
Tak for gode ideer til Nordjysk Skak.