Bestyrelsesmøde 13.04.2016

Referat fra bestyrelsesmøde i Sydjysk Hovedkreds
Onsdag den 13. april 2016 kl. 19 i ”Huset”, Østergade 2, 6600 Vejen.
DELTAGERE: Karl Posselt, Bjarne Rasmussen, Claus Marcussen, Christian Dahl og Søren Krabbenhøft.

  1. Godkendelse af dagsorden
    Referat: Dagsordenen godkendt
  2. Siden sidst
    – Ansøgninger behandlet pr. mail
    Referat: Tilskud til Sydjysk EMT2016 er godkendt, behandlet via mail.
  3. Hjemmesiden (http://sydjysk-hk.dk/)
    – Status og initiativer
    – Kalender
    Referat: Hjemmesiden vokser, men der stadig klubber, der ikke bruger den.
    Det er slut med opkrævninger fra tidligere hjemmesiders webhoteller, der er opsagt lige som de gamle Hovedkredses domænenavne.
    Lene Wul er vores hjemmesides nye Ungdomsredaktør.
    Alle klubber har modtaget login-oplysninger, men hvis man ikke er tryg ved selv at lægge noget på hjemmesiden, så send en mail til vores webmaster Claus Marcussen.
    Claus kigger i øvrigt på menupunkter og widgets på hjemmesiden, når der bliver tid til det.
  4. Juniorskak
    – Status og initiativer
    Referat:
    UGP: Rask Mølle stopper måske, hvis der ikke findes en afløser for Hugo Madsen som skoleskakleder.
    Der er ikke blevet arbejdet med at lave en status over skoleskak/skoleskakledere med henblik på at appellere til at skabe kendskab til og samarbejde med de lokale klubber. Det vil ske, når et nyt skoleår/sæson begynder. Forholdet mellem DSS og DSU er bedret, men den forventede rekruttering af ambitiøse skoleskakspillere til DSU-klubberne halter stadig lokalt. Tjele Sommerlejr fungerer – alle pladser er optaget.
    Spørgsmålet om, hvorvidt vi med fordel kan friste med et tilskud til Tjeledeltagere fra Sydjysk Hovedkreds, blev drøftet, men er ikke så aktuelt her og nu. Kan tages op senere.
  5. Pokalturneringen for hold
    – Kvalifikationsstævne i Vojens den 03-04-2016
    – Tilmelding til Finalestævne i Svendborg den 15-05-2016
    Referat: 10 stillede op i Bredderækken til Kvalifikationsstævne i Vojens den 3. april. Hovedkredsformanden indberetter, hvilke hold der er kvalificeret til finalen fra Sydjysk HK. Det er Springeren og Bov i Bredderækken samt Fredericia og Evans i eliterækken. Det er nærskakrating der gælder i 2016. Klubber adviseres om at der er fri tilmelding i Junior- og Seniorskak.
    Kvalifikationsstævnet blev ikke hurtigskakratet, hvad fremtidige stævner naturligvis bør blive.
  6. Økonomi m.m.
    – Regnskabsrapport
    – Medlemsstatus for 2. kvartal
    – Kartotekssystemets udtræksmuligheder
    Referat: Kassereren redegjorde for Hovedkredsens økonomiske status.
    René (DSU´s kasserer) tilspørges om, hvem der kan hvad i kartotekssystemet. Foreløbigt bliver det afprøvet internt i bestyrelsen.
    Medlemsantallet i Sydjysk HK er faldet fra 538 til 517, hovedsageligt børn.
    Kontingentstigningen, der blev vedtaget af Delegeretmødet i Påsken går til at dække underskud i DSU. Der regnes på forskellige modeller for abonnement på Skakbladet – herunder mulighed for at få kontingentsænkning ved at frasige sig Skakbladet.
  7. Holdturneringen 2016-17
    – Terminer for Skakliga og Divisionsturnering er fastlagt
    – Foreløbig drøftelse af næste sæsons holdturnering
    – C-rækken
    Referat: Næste års turneringsprogram er stort set på plads; lidt smårokeringer, men det er funktionsdueligt. Holdturneringslederen vil overveje, om det giver mening at indlægge en kort responsmulighed på programlægningen.
    C-rækken fik ikke tilstrækkelig tilslutning sidste år, så man kan evt. tilbyde rene skole(skak)hold at deltage. Deltagere i C-rækken behøver ikke at være medlemmer af DSU (endnu).
    DSU lover mere live-skak fra Divisionsturneringen næste sæson. Sydjysk HK går ind for størst muligt terminsammenfald mellem skakliga- og divisionsturnering, men har endnu ikke kunnet samle flertal for denne løsning.
    Starttidspunktet (kl. 12) for divisionskampe blev drøftet; det ødelægger dagen i begge ender med middagsstart. En helt alternativ løsningsmodel kunne være at samle 4 hold på samme spillested og derefter spille 2 runder på samme dag med kortere betænkningstid. Der vil utvivlsomt være delte meninger, uanset hvilken løsning der vælges.
    Den overgangsordning, der er aftalt mellem Sydjysk HK og DSU efterlader tvivl om, hvorvidt ordningen gælder til og med holdturneringen 2016-17 eller 2017-18.
  8. DSU
    – HB-møder 14. februar og 25. marts 2016 (Referat
    http://skak.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1128&Itemid=371)
    – Delegeretmøde 27. marts 2016
    Referat: Ratingreglementet er ændret, så man fremover kan blive ratet ned til 500, dog anbefales 800 som laveste startrating.
    Delegeretmødet i påsken var en rolig omgang. Vores indstillinger vedr. hæderstegn og initiativpræmie blev tiltrådt af HB, og modtagere var repræsenteret på Delegeretmødet. Den foreslåede kontingentstigning blev vedtaget.
  9. Udfordringer og nye initiativer.
    – Flere deltagere i SGP, hvordan
    – Juniordeltagelse i holdturneringen
    – Erfamøder for Hovedkredsens klubber
    – Oprettelse af filialer til moderklubber
    – Rekrutteringsinitiativer
    – Geografiske udfordringer
    Referat: SGP har haltet i 2015-16, hvad angår deltagerantal. Det er nødvendigt, at især de første arrangører gør meget ud af markedsføringen, så der kommer mange til det første stævne. Hjemmesider, personlige mails til formænd og tidligere deltagere er oplagte redskaber.
    Ambulance-tjeneste til nødlidende klubber blev drøftet. Det skal i så fald ske, inden det er for sent at hjælpe.
    Skakklubfilialer blev drøftet. Hvis der lokalt er skakspillere nok, er det en overkommelig opgave at danne en forening, men det kan somme tider skorte på de rigtige personer.
    Hovedkredsen er blevet geografisk stor. Det er en udfordring at overkomme afstandene, og det er en stor ulempe, at der mangler skakklubber i et ”midterbånd” (Toftlund, Gram, Vejen, Billund…)
    Så blev der brainstormet omkring klubbers åbningstid, lokaler og skaklignende aktiviteter.
  10. Mødeplanlægning
    Følgende terminer er aftalt:
    – onsdag den 21-09-2016 kl. 19 (bestyrelsesmøde)
    Forslag til yderligere terminer:
    – onsdag den 23-11-2016 kl. 19 (bestyrelsesmøde)
    – onsdag den 15-02-2017 kl. 19 (bestyrelsesmøde, regnskab, forberedelse af
    generalforsamling)
    – lørdag den 25-03-2017 (generalforsamling)
    – lørdag den 25-03-2017 (Efter generalforsamlingen: bestyrelsesmøde, konstituering)
    Referat: Godkendt.
  11. Eventuelt
    Referat: Ca. 20 deltagere i hver af de mindre, koordinerede turneringer i Løgumkloster, Grindsted og Varde.
    Der arbejdes p.t. med planlægning af den kommende SGP-kalender. Det er hensigten at fastholde nærskakratingen, da mange spillere endnu mangler et pålideligt hurtigskakratingtal. Men fremtidige arrangører skal sørge for, at alle SGP-turneringerne hurtigskakrates.

Referent Søren Krabbenhøft