Bestyrelsesmøde 03-02-2022

Referat fra bestyrelsesmøde i Sydjysk Hovedkreds
torsdag den 3. februar 2022 kl. 19-21.45 i ”Huset”, Østergade 2, 6600 Vejen.

DELTAGERE: Vagn Lauritzen, Claus Marcussen, Lars Wisler (via Teams), Karl Posselt og Søren Krabbenhøft

1. Godkendelse af dagsorden

Referat: I punkt 7 er tidspunktet for generalforsamlingen kl. 12.00, og stedet er Huset, Østergade 2, Vejen.

2. Coronasituationen

Referat: Da regeringen har givet los på restriktionerne og ikke længere kategoriserer Covid-19 som en samfundskritisk sygdom, må bekymrede selv tage ansvaret for at passe på sig selv. Det har givet lidt problemer i holdturneringen, hvor reserver har måttet tages i brug. Bestyrelsen har forsøgt at være klar i udmeldinger til klubberne – som efterlyst på generalforsamlingen i september 2021.

3. Aktiviteter i Hovedkredsen
– Skak i Brørup
– DSU´s planlagte Voksenskaklejr i Løgumkloster den 18.-20. februar 2022 er aflyst
– Status vedr. Holdturneringen
– SGP, nye arrangører er – pga. aflysninger – efterlyst til sæsonen 2021-22
– Invitation til Pokalturneringen
– Grundlag for et dommerkursus i Hovedkredsen?

Referat:
Jesper Brogaard-Radoor arbejder stadig på at få skak op at stå i Brørup. Det skal ske via Brørup Gymnastikforening, hvor en skakafdeling kommer til at hedde BGF-Skak. Fredericia er ved at indkøbe nyt skakgrej, og andre klubber vil også have overskydende sæt af bræt og brikker, så en ny klub vil kunne hjælpes i gang. BGF-Skak forsøges løbet i gang efter sommerferien. Bestyrelsen bakker naturligvis op om projektet og håber, det lykkes at samle skakspillere i området.

Voksenskak i Løgumkloster blev (måske) lurepasset ihjel. Coronausikkerhed har efter al sandsynlighed afholdt mange skakspillere fra at tilmelde sig

Corona har medført tomme brætter i nogle kampe. Situationen med kun 5 hold og oversidder i hver runde Mester-2 er ikke ideel. Vi må håbe på flere eller i hvert fald et lige antal hold i rækken til næste år.

SGP ligger næsten ned efter 4 aflysninger i streg grundet corona. Vi vil forsøge at stable en noget amputeret udgave på benene. Vi mangler stadig et stævne i Esbjerg, og så har Springeren, Haderslev og Fredericia budt ind som arrangører som erstatning for de aflyste stævner. Da det er de 4 bedste runder, der tæller, er 6 runder i orden. Vagn gør det færdigt.

Pokalskak-invitationen blev gennemgået. Af DSU´s invitation til Pinsefinalen fremgår, at tilmdeling foregår på grundlag af nærskakrating, mens turneringen rates som hurtigskak.
Addendum: Efterfølgende blev der konstateret dato-sammenfald med Dan Pumps, så pokalskak flyttes til 23.april.

Skakdommer-kurset på e-mail er svagt brugt. Vagn slår i løbet af foråret et smut til Køge for at afholde kursus. Vi arbejder på at få stablet et regionalt dommerkursus på benene som weekendkursus engang i efteråret. Turneringslederuddannelsen kræver 2 dages kursus, mens kamplederkurset kan klares på en enkelt dag.

Lars spurgte ind til praktik, ovenpå uddannelsen til Fide Arbiter (FA). Der er nu gået 1½ år uden turneringer grundet corona. Der er 3 års forældelsesfrist. DSU tilspørges, da alle der bestod kurset skal hjælpes med turneringer (praktik).

Bestyrelsen holder ikke styr på klubbernes jubilæer og mærkedage, så vi enedes om kun at reagere på invitationer.

4. Medlemsrekruttering

Referat: DSU arbejder på at give medlemmer, der ikke har spillet i klub før, frit kontingent det første kvartal, så de spiller gratis den første tid. En mulighed for medlemmer der har langt til en klub, kunne være at spille online. For første gang længe er der en stigning i medlemstallet i Hovedkredsen.

5. Hæderstegn og initiativpræmie 2022
– Drøftelse af evt. forslag til kandidater.

Referat: Initiativpræmie giver ikke mening, så vi vil afstå fra at indstille en klub i år.
Claus havde et forslag til en kandidat til et hæderstegn, som bestyrelsen bifaldt.

6. Økonomi
– Status og regnskab 2021 (Claus)

Referat: Regnskabet er ikke revideret, så skal tages med forbehold. Der er ved at være bund i tilgodehavender i klubber. Da der ikke er udbetalt præmier eller tilskud, ser resultatet godt ud, og ender nok i et overskud på 5-7000 kr. Claus aftaler tidspunkt for revision med revisorerne, og regnskabet udsendes så vidt muligt sammen med invitationen til generalforsamlingen.

7. Planlægning af generalforsamling (lørdag den 26. marts 2022 kl. 12.30).
– Indkaldelse (udsendes senest lørdag den 05-03-2022)
– Bestilling af lokaler (Askov Højskole)
– Gennemgang af dagsorden (Se vedtægter her http://sydjysk-hk.dk/vedtaegter/)
– Forslag til dirigent
– Stemmetal/medlemstal, opgørelse pr. 01-01-2022 (Claus)
– Udsendelse af revideret regnskab og budgetforslag med forslag til kontingent senest lørdag den 12-03-2021 (Claus)
– Stof til beretninger
– Forslag (Holdturnering, SGP,…?)
– Valg: Genvalg/Kandidater til bestyrelsen.
– Forslag til dato for næste års generalforsamling: lørdag, den 18. eller 25. marts 2023

Referat: Generalforsamlingen afholdes lørdag den 26. marts kl. 12 i ”Huset” Østergade 2, Vejen. Der drøftes logistik omkring fortæring. Dirigent søges; er fundet. Formanden mangler stof til beretning. Holdturneringen er færdigspillet, skal der laves ændringer? Gentage skaklejr på Askov? Initiativ fra klubberne ønskeligt.

Vagn foreslog mindre justering af Holdturneringreglement, med understregning af, at hver holdleder er ansvarlig for styrkelister, så udeholdet skal selv sørge for at have en med. Vagn formulerer ændringen som konkret forslag til generalforsamlingen.
Hele bestyrelsen tager imod genvalg; dog er det nødtvunget at Vagn stiller op, så ny Holdturneringsleder søges.

Generalforsamlingen i 2023 foreslås afholdt lørdag den 18. marts.
Efter dette års kvababbelser med at finde generalforsamlingslokale pålægges Vagn at starte søgningen til næste års GF prompte.

8. Dansk Skak Union
– Mundtlig orientering
– Ny hjemmeside

Referat: Der forelægger kun en dagsorden til det virtuelle HB-møde den 13. februar. Bilag er endnu ikke udsendt.
DSU har fået ny hjemmeside, men alt er ikke på plads. Nye undersider er på vej. Alt om skak (http://altomskak.dk/) er p.t. ude af drift, men vil blive genetableret.

9. Mødeplanlægning
Kommende bestyrelsesmøder er aftalt således:
Bestyrelsesmøder og generalforsamling afholdes som udgangspunkt i Vejen.
– Generalforsamling lørdag den 26. marts 2022 kl. 12.30
– Bestyrelsesmøde torsdag den 21. april 2022 kl. 19

Referat: Mødetidspunktet er kl.12.00. til Generalforsamlingen.

10. Eventuelt

Referat: Der skal linkes fra vores hjemmeside til vores facebookside.

/Ref.: Søren Krabbenhøft