FIDE-rating

Når du som arrangør opretter en koordineret turnering i DSU´s turneringssystem, er den forudindstillet til at blive ELO-ratet (FIDE-ratet). Fjern fluebenet, medmindre der er tungtvejende grunde til at FIDE-rate turneringen.

 

Opfordringen gælder især alle-mod-alle turneringer/grupper, der åbenbart er et særligt dansk fænomen. Det er voldsomt dyrt at afregne alle-mod-alle grupper med FIDE. Det koster faktisk 50 € pr. gruppe, mens en Monrad eller Schweizergruppe kun koster 1 € pr. deltager.

 

Et regneeksempel fra en typisk weekendturnering med 5 runder i 5 alle-mod-alle grupper á 6 deltagere er prisen til FIDE 250 €. Spiller de samme 30 deltagere i én Monrad- eller Schweizergruppe er prisen 30 €.

 

FIDEs prisstruktur er mere indviklet, end eksemplet viser. Grupper med højere ratinggennemsnit koster endnu mere. De færreste arrangører kender systemet, fordi det hidtil har været DSU, der har afregnet med FIDE. Det kan DSUs budget imidlertid ikke blive ved med at holde til. Derfor denne opfordring.

 

Koordinerede turneringer “danskrates” fortsat, og det er helt tilstrækkeligt for de fleste danske breddespillere.

 

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier