Grindsted Skakklub 100 år: Århundredets Skakshow

Fejringen af 100-året for Grindsted Skakklub er slet ikke slut efter 3. afdeling af SGP som klubben er værter for lørdag d. 3. november.

Festen fortsætter lørdag d. 2. februar 2019 kl. 13:00 hvor Grindsted Skakklub har den store og udsøgte fornøjelse at kunne indbyde til et virkeligt spændende, interessant, underholdende og sjovt skakshow med tilhørende simultan ved den tidligere seniorverdensmester, GM Jens Kristiansen. Kom og hør ham fortælle om, da han vandt VM for seks år siden samt en hel masse andet spændende fra skakkens utrolige univers.

Og prøv endda kræfter med ham ved den efterfølgende simultan! Der er præmier på højkant til dem der formår at spille remis eller sågar at besejre stormesteren.

Deltagelse i hele arrangementet, der foregår i den store sal på Mødestedet, Nygade 29A i Grindsted er gratis!

Tilmelding kan klares lige her – og ellers kan du også blot møde op.

Comments are currently closed.

Seneste indlæg

Arkiver

Kategorier